Batterier og småt elektronik

Nu er det endnu lettere at aflevere brugte batterier og udtjente mobiltelefoner på en miljørigtig måde. Du kan nemlig aflevere affaldet i en klar plastpose på højst 4 liter låget af din papirbeholder.

I plastposen på papirbeholderen må du aflevere batterier fra for eksempel lommelygter, legetøj, ure, tablets og mobiltelefoner.

Småt elektronik er for eksempel mobiltelefoner, fjernbetjeninger, lommeregnere og elektronisk legetøj. Du må gerne aflevere batterier og småt elektronik i den samme plastpose.
 
Sådan gør du
• Læg batterier og småt elektronik i en klar plastpose på højst 4 liter
• Slå en knude på posen
• Læg posen på låget af papirbeholderen

Skraldemanden tager posen med, næste gang han tømmer din papirbeholder.

Ved nogle etageboliger findes der særlige beholdere til batterier. Du kan også fortsat aflevere batterier og småt elektronik på genbrugspladserne.

Vi håber du bliver glad for den nye ordning.

Venlig hilsen

Affald
Næstved Kommune


Affaldsvejviser

Brug Affaldsvejviseren, når du er i tvivl om, hvor du skal aflevere dit affald. Tast navnet på affaldet i søgefeltet og du får vist de muligheder, der er for at aflevere affaldet.