Affald og ressourcer

Alle virksomheder inkl. institutioner, forretninger m.v. skal sortere deres affald. Det er desuden virksomhedens ansvar, at affaldet opbevares og bortskaffes efter gældende regler. Affaldshåndtering med omtanke medvirker til et rent miljø og en sund økonomi for virksomheden, kommunen og samfundet som helhed.

Sorter dit affald
Alle genanvendelige materialer skal som udgangspunkt frasorteres og afleveres til genanvendelse.

Kun det affald, der ikke kan genbruges må forbrændes eller deponeres.

Affald, der som minimum altid skal sorteres for sig til genvendelse er:

  • Genanvendeligt papir
  • Genanvendeligt pap
  • Genanvendeligt affald af glas, plast, metal og træ
  • Genanvendeligt farligt affald
  • Genanvendeligt PVC-affald

Du kan frit vælge, hvilket godkendt modtageanlæg, der skal modtage din virksomheds genanvendelige affald.

Du kan ved at klikke her finde en liste over godkendte modtageranlæg.

Det er lovpligtigt for virksomheder at sortere affaldet. Manglende sortering kan i yderste konsekvens medføre anmelder og bøder.

Dagrenovationslignende affald
Dagrenovationslignende affald fra virksomheder må ikke indeholde genanvendeligt affald, deponeringsegnet affald eller farligt affald til specialbehandling. Dagrenovationslignende affald er fx madrester, uhygiejniske emballager fra fødevarer (fx mælkekartoner).

Virksomheder med dagrenovationslignende affald skal være tilmeldt den kommunale dagrenovationsordning eller have en aftale med en privat affaldstransportør om indsamling af affaldet. Vælger virksomheden at bruge en privat affaldstransportør, skal denne være registreret i Affaldsregistreret.  

Du kan ved at klikke her læse mere om Affaldsregisteret

Affald til forbrænding
Forbrændingsegnet affald er affald, der ikke er egnet til genanvendelse. Dette affald er fx beskidt pap, papir, plast eller tom emballage, der har indeholdt olier eller kemikalier.

Affald til deponering
Det ikke-genanvendelige farlige affald er affald, som er omfattet af definitionen i affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 21, og som er ikke-genanvendeligt, bortset fra eksplosivt affald.

Farligt affald omfatter bl.a.:

•Organisk affald med halogener som f.eks. halogenerede opløsningsmidler
•Skæreolier
•Andet organisk affald, som f.eks. opløsningsmidler, bremsevæske, toner, malingsrester
•Kviksølvholdigt affald
•Reaktive stoffer
•Gift
•Uorganisk farligt affald, som syrer og baser
•Klinisk risikoaffald
•Støvende asbest

Det ikke-genanvendelige farlige affald skal afleveres til den kommunale ordning for indsamling af farligt affald.
Du kan ved at klikke her læse mere om farligt affald