Hvornår får jeg hentet min gamle beholder?

12/11-2018

Vi indsamler og hjemtager kun de gamle beholdere fra uge 42-49.

Vi er desværre forsinket med afhentning af de gamle beholdere. Dette skyldes at en del af de indsamlede beholdere er fyldt med affald ved afhentning. Vores vognmand har derfor ikke kunne stable så mange som forventet i bilerne, og dette forsinker afhentningen. Derudover så fjerner vi også de gamle affaldsstativer, hvis folk ikke ønsker at beholde dem. Dette var ikke var med i vores oprindelige plan for hjemtagning. De mange stativer har medført at opgaven med hjemtagning er en del større end forventet, og det skaber desværre forsinkelser i forhold til den oprindelige tidsplan.

Du kan på kortet herunder se en opdateret version af hvornår vi kommer forbi i dit område.


OBS: Vær opmærksom på at ruterne kan variere ved fejl eller forsinkelser.

Praktisk info
Hvis du gerne vil beholde dine gamle skraldespande, så skal du blot fjerne dem så vores vognmand ikke får taget dem med når han kommer.
Ønsker du derimod at få hentet de gamle beholdere, så sætter du dem bare ud til skel med skiltet på om afhentning.

Hvis dit skilt er gået i stykker eller forsvundet, så skal du blot sørge for at beholderne er placeret så vognmanden ikke er i tvivl om, hvorvidt beholderne skal tages med.

Må jeg aflevere den gamle beholder på genbrugspladsen?
Har du fået de nye beholdere – og den gamle er blevet tømt for sidste gang, så kan du selv køre beholderne på genbrugspladsen, hvis du ikke ønsker at vente til vi kommer forbi og henter dem. Du skal blot henvende dig til personalet og give dem besked når du afleverer beholderne på genbrugspladsen.