Forslag til justering af affaldsindsamling

26/8-2020

Regeringen udsendte i maj en ny aftale til klimaplan, hvori det fremgik at alle kommuner fremadrettet skal indsamle de samme 10 typer affald.

Målet for klimaplanen er b.l.a. at nedbringe CO2-udledningen ved at sortere
mere affald til genanvendelse, så der køres mindre affald til forbrænding. Kravet skal gælde fra 1. juli 2021.

Du kan læse mere om klimaplanen ved at klikke her

For at imødekomme regeringens klimaplan, har Næstved Kommune udarbejdet tre forskellige scenarier til, hvordan en fremtidig affaldsindsamling kan se ud når vi skal sortere i flere typer affald. Forslaget blev tirsdag aften fremlagt for Næstved Byråd, som valgte at gå videre med scenarie 2.

OBS: Dette er ikke en endelig vedtagelse, men blot et valg af retning, som administrationen skal arbejde videre med i forhold til justering af affaldsindsamling.

Scenarie 2 indebærer, at man løser glasproblematikken, som Byrådet også har et ønske om at opdele, samtidig med at man indfører regeringens samlede udspil om sortering i 10 typer affald allerede fra 1. juli 2021. Det betyder bl.a. at glasset skal fjernes fra metal og hård plast, og sorteres for sig selv.  Hertil kommer krav om husstandsindsamling af bl.a. drikke- og fødevarekartoner, farligt affald og tekstiler.

Du kan se læse hele sagsfremstillingen fra Byrådet ved at klikke her