Genbrugspladser

Som erhverv betaler man til AffaldPlus for at benytte genbrugspladsen. Derudover skal der betales særskilt for aflevering af farligt affald. Man kan aflevere mere end 40 forskellige typer affald fra haveaffald og papir til kemikalier og genanvendeligt pvc.

Plusbruger

AffaldPlus tilbyder virksomheder muligheden for at bliver Plusbruger, hvilket betyder at virksomheden nemt og hurtigt kan komme af med affald på AffaldPlus genbrugspladser. Firmabilens nummerplader fotograferes og registreres, og hvert besøg faktureres automatisk.

Som Plusbruger får du samtidig adgang til Plusbrugersystemet online, hvor du kan følge virksomhedens brug af genbrugspladserne. Du har samtidig mulighed for at skifte mellem aflevering af privataffald og erhvervsaffald ved henvendelser til personalet – uanset hvordan din bil er registreret. Er din bil ikke tilmeldt som Plusbruger, kan du ikke aflevere privataffald i en erhvervsbil.

Er virksomheden ikke Plusbruger, men køres der i en erhvervsbil ind på genbrugspladsen, vil besøget også blive registreret og automatisk faktureret til bilens registrerede ejer. Du kan også vælge at betale manuelt med betalingskort hver gang du ankommer til pladsen.

Betaling

Hver måned sender AffaldPlus en faktura til virksomhedens faktureringsadresse. AffaldPlus fakturerer månedsvis bagud.

Farligt affald

Der skal betales særskilt for aflevering af farligt affald. Dvs. at man betaler for indkørslen på pladsen samt for det farlige affald som man afleverer. Du kan se prisen for aflevering af farligt affald her. Fakturaen for farligt affald sendes en gang om måneden – se om betaling ovenfor. Du kan også betale med betalingskort på pladsen.

Private biler

Man kan godt benytte en privatbil til aflevering af erhvervsaffald. Ønsker du at benytte en privatbil skal du kontakte personalet på genbrugspladsen og betale med betalingskort.

Baggrunden

Baggrunden for betalingsordning for erhverv på genbrugspladsen er Affaldsbekendtgørelsen.

Du kan ved at klikke her læse mere om Affaldbekendtgørelsen