Jordflytning

Hvis du skal flytte jord fra byzone, vejarealer, kortlagte arealer eller fra en grund med jordforurening, skal du anmelde det til kommunen.

Inden du anmelder jordflytningen, skal du få din jord undersøgt, så du ved hvilken forureningskategori din jord tilhører.

Du skal lave en aftale med et modtageranlæg, som er godkendt til at modtage jord fra den forureningskategori, som din jord tilhører.

Hvem skal anmelde jorden?

Den person, der ejer, bruger eller bygherre foranstalter flytning af jorden eller er ansvarlig for den faktiske flytning, skal anmelde jorden.

Du kan anmelde din jordflytning ved at klikke her.

Hvordan får jeg udtaget jordprøver?

Inden du anmelder jordflytningen skal du få din jord undersøgt. Du skal kontakte et godkendt laboratorium eller rådgivende firma for at få udtaget jordprøver. Her kan du få at vide, hvad det koster, hvor mange prøver der skal udtages, og hvor lang tid det tager.

Hvis jorden skal køres til et godkendt modtageanlæg, kan anlægget sørge for, at jorden bliver undersøgt.

Regler for jordflytning

Reguleringen af jord er i høj grad et samspil mellem jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Derfor er flytningen af jord reguleret af både specialregler i jordflytningsbekendtgørelsen og generelle regler i affaldsbekendtgørelsen.

Du kan læse mere om reglerne ved at klikke her.